Guide: Skal du snart have skiftet låsen ud?

Ældre låse er nemmere at dirke op. Det kan derfor betale sig for dig at få dem skiftet ud med nye, der er dirke- og boresikre.

Låsene på dine yderdøre er vigtige for at holde andre ude af dit hjem. Det er måske ikke noget, som du tænker over i det daglige, men hvis du har ældre låse, kan de være meget nemmere at dirke op, end nyere låse er. Det kan derfor være en god ide, at du overvejer, om det ikke er på tide, at dine låse skal skiftes ud.

Der er ingen regler, der siger noget om, hvilken type lås du skal have. Det er op til dig at sikre dit hjem bedst muligt. Hvis du har indbrud, er det et krav fra dit forsikringsselskab, at døren har været låst. Hvis du har meget værdifulde effekter i dit hjem, kan de stille krav om, at du har en bestemt type lås, for at de vil forsikre dine værdigenstande.

Ældre låse er nemme at dirke og bore op

Nogle af de mest brugte mærker af låse her i Danmark er Ruko og Zeiss. Begge typer er nemme at få op for indbrudstyve, hvis det er ældre modeller. De ældre Ruko-låse har nøgler med runde hoveder og kun fem stifter. Det er en lås, der er meget nem for en trænet indbrudstyv at dirke op. De ældre Zeiss-låse kan ikke lige så let dirkes op, men er meget nemme for indbrudstyven at bore op. Det gør dit hjem sårbart overfor indbrud.

Har du en lås, der er mere end 10 år gammel, er det en god ide for dig, at du får den skiftet. Du bør vælge en lås med seks eller 11 stifter. Den med 11 stifter er den sikreste.

Hvis du for nylig er flyttet til dit hjem, eller du ikke kan huske, hvornår du sidst fik sat en ny lås i, kan du kontakte en låsesmed. Så kan han eller hun tjekke, om du har en lås i, der er sikker nok. Det vil være nemt for låsesmeden at tjekke. Hvis det er en gammel lås, der sidder i, vil det ikke tage lang tid for låsesmeden at skifte den.

Det skal du tænke over, når du vælger ny lås

Når du vælger ny lås, skal du først og fremmest tænke over, at det skal være en lås, der er svær at bryde op. Det gør du først og fremmest ved, at du vælger en lås med boresikkerhed. Når låsen har det, kan den hverken bores eller dirkes op. Det giver dig en meget høj grad af sikkerhed i forhold til, at det i hvert fald ikke bliver på den måde, at der kommer nogen ind i dit hjem.

Derudover er det også vigtigt, at du vælger en lås med en nøgle, der er kopibeskyttet. Det sikrer, at en person, der får fat i nøglen, ikke bare kan lave en kopi af den. For at få lavet en kopi skal du have nøglens id-nummer, og når du får lavet en kopi, bliver det registreret hos låsesmeden.

Separator image Posted in Boligen.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *