Hvilken tagdækning skal man vælge?

Det kan være en svær beslutning, som man skal træffe, når der skal lægges tag på huset, skuret eller noget helt tredje. Derfor er det altid en god idé at undersøge, hvilke muligheder man har. Der er utrolig mange muligheder, når det kommer til tagbeklædning, og forskellige tagtyper har en række fordele og ulemper. Hvor store må omkostningerne være? Har du en eller utraditionel tagform? Hvilket udtryk skal taget give, og hvilke egenskaber skal det besidde? Et tag er ikke bare et tag, og du bør derfor undersøge, hvad der passer til netop dit behov. Heldigvis kan du læse en kort guide her, hvor du kan blive klogere på tagtypers holdbarhed, brugbarhed og arkitektoniske kundskaber.

Dette skal du tænke på, når du skal have nyt tag

Der er mange overvejelser, der er gode at have, når man skal vælge et nyt tag. Der er forskellige priser, udtryk og egenskaber, så det handler om at finde en solid match til sine egne behov og ønsker. Det er altid anbefalet, at du tjekker op på, hvilket tag du har lov til at påføre i nabolaget, da der kan være farvekoder og tagtyper, der er krav om skal gå igen.

Holdbarheden

Desværre er det ikke alle tagtyper, der har en lang holdbarhed, og der kan godt være stor forskel på, hvor mange år du kan nyde dit nye tag. Selvfølgelig afhænger levetiden også af, hvor voldsom vind og vejr taget udsættes for, og hvordan monteringsarbejdet udføres. Derudover er der også meget, som du selv kan gøre ved at vedligeholde taget regelmæssigt. Tagpap, tegl, kobber, beton, zink mm er alle materialer, der har en lang levetid, hvor glas, strå, plast og bølgeeternit typisk har en kortere holdbarhedsperiode.

Prisen

Det er også værd at vurdere, hvor mange penge du ønsker at bruge på et nyt tag. Det kan være, at du har et budget, som du skal overholde, og derfor begrænser det dine valgmuligheder. Du skal undersøge prisen på selve tagmaterialet, men det er også vigtigt at medregne monteringsarbejdet. Det er forskelligt, hvor svært det er at montere tag alt efter materialet, så prisen varierer derefter. Tagpap-, plast-, gummi- og stålpladetag er alle eksempler på tagbeklædninger, der er prisvenlige i materiale og montering.

Hvilken type skal jeg vælge?

Så kommer spørgsmålet om, hvilken tagtype du skal vælge. Tagpap, stålplader, cementtagsten, teglsten og eternitlader er alle utrolig populære valg, som mange boligejere benytter sig af i Danmark. Hvis du allerede har et tag, som du ønsker at udskifte, så er det som hovedregel altid bedst at vælge den samme type igen. Det er fordi, at tagkonstruktionen typisk er skabt til en bestemt type tag. Tagpap er derimod en rigtig god løsning, hvis du ønsker fleksibilitet og alsidighed.

Få det rigtige tag

Der er et utal af tagløsninger, som alle er gode på hver deres måde. Tagpap er særdeles attraktivt, hvis du ønsker et flot, minimalistisk udseende, der er let at vedligeholde og passer til alverdens tagkonstruktioner på grund af dets lette og fleksible materiale.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *