At planlægge den perfekte havefest

havefest

Når man holder havefest, er der meget at tage hensyn til, og alt hvad man skal huske, kan hurtigt blive uoverskueligt. Der kan ligge et stort pres på en, når man ved, at ens gæster ser frem til festen, og har høje forventninger. Hvad skal der spises, og hvor kommer maden fra? Hvad med underholdning og eventuelle drinks efter maden? Hvor meget mad og hvor mange drikkevare skal købes, så der er nok til hele festen?

Start fra en ende af

At deltage i en sammenkomst der er velplanlagt, er altid langt federe end at deltage i en, der ikke er. Hvorvidt det er et bryllup, en rund fødselsdag, en konfirmation eller noget helt fjerde, er planlægningen essentiel, men det kan være svært at vide hvor i planlægningen, man skal starte, så et godt tip er at starte fra en ende af.

Mad & drikke

Når gæsterne ankommer, skal de muligvis have noget at drikke, imens de venter på, at maden bliver klar. Her er velkomstdrinks samt snacks en god ide, så find ud af hvad der skal drikkes og spises før middagen. Senere skal der formentlig serveres mad, og alt efter hvad tid på dagen festen holdes, skal der serveres noget forskelligt, så det er en god idé at tage stilling til hvor meget mad, man regner med, at hver gæst kommer til at spise, hvad for noget mad det skal være, og om I selv skal lave maden, eller om den skal leveres udefra.

Kvaliteten og hyggen ved en sammenkomst bliver styrket af, at gæsterne har noget at tage sig til samt noget at spise og drikke, selv efter middagen er overstået. Her er det ikke kun snacks, der er en mulighed men også drinks. Til drinks hører selvfølgelig isterninger, så der skal tages stilling til, hvor mange der skal bruges af disse, hvem der skal lave drinks, og hvad der ellers skal bruges for at lave drinks.

Musik & andet underholdning

Stemningen ved en sammenkomst bliver forbedret markant, hvis der er styr på underholdningen. Musik og lyd er vigtigt både under og efter middagen, så sørg gerne for, at en playliste til at blive spillet under middagen er lavet på forhånd, og at en anden playliste er klar til at blive sat på, når festen udfolder sig. Hvis der er børn, der deltager, er det også en god idé at overveje, om der skal være spil eller andet underholdning til dem.

Andet at tage stilling til

Hav tid til gæsterne

Det er vigtigt at have tid til gæsterne, så snart de er ankommet, så tænk over om der skal hyres serveringspersonale, der kan servere maden og stå for opvasken, mens du selv nyder festen.

Telt, borde, stole og service

Tag også stilling til om der eventuelt skal lejes telt samt borde, stole og service, og hvad der skal gøres med hensyn til bordudsmykning og belysning. Hvis alt dette skal lejes eller lånes af bekendte, er det vigtigt at gøre det i god tid, da der kan være rift om det; specielt hvis festen bliver holdt i en højsæson.

Separator image Posted in Haven.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *