Rent hjem trods pillefyr

Mange tror fejlagtigt, at pillefyr sviner. Men med den rette, regelmæssige rengøring af pillefyret og dets omgivelser, er der lige så få gener ved denne opvarmningstype som de traditionelle olie- og el-baserede løsninger. En af genvejene til et rent pillefyr er en aksestøvsuger.

Mange fravælger et pillefyr til opvarmning af boligen, fordi de går ud fra at både fyret, træpiller og akse sviner unødigt meget i forhold til andre opvarmningsmetoder. Der kan da også opstå en del støv, savsmuld og askeproblemer, hvis ikke du sørger for at holde både pillefyr, brændkammer og området omkring pillekammeret på fyret rent.

Det kræver ikke særlig meget af dig, udover at anskaffe det rigtige udstyr og sørge for regelmæssig tømning af aske, samt aftørring, støvsugning og oprydning omkring pillefyret. Er du ikke den store ørn til rengøring, kan pillefyret gemmes afvejen i et separat rum i boligen, der så også kan bruges som f.eks. værksted. Så er du absolut sikker på, at hverken aske, støv eller savsmuld breder sig til resten af boligen.

Hold brændkammeret rent og få mere varme ud af dit pillefyr

I det hele taget er det en god ide at holde brændkammeret på pillefyret så fri for aske som muligt, samt regelmæssigt fjerne askebelægninger på indersiden af brændkammeret. De isolerer siderne på brændkammeret og betyder, at du mister varmeeffekt på dit pillefyr.

Fjerner du ikke askelaget, skruer du oftest op for fyret, for at få mere varme. Derved bruger du flere træpiller og sparer derfor mindre på varmebudgettet i forhold til f.eks. olie, end du ellers ville have gjort.

De nyeste pillefyr fra f.eks. BAXI er udstyret med en snegl, der automatisk tømmer brændkammeret for aske. Men på andre modeller er du nødt til selv at tømme brændkammeret for aske. Det bør du gøre minimum en og gerne to gange om ugen.

Hemmeligheden bag et rent pillefyr

Før du tømmer brændkammeret for aske, slukker du for fyret. Efter et par minutter kan du åbne ind til brændkammeret. Her renser du først siderne på brændkammeret for askebelægning. Det kan du gøre med den skraber, der følger med til formålet fra de fleste pillefyrsproducenter.

Du kan også bruge en askestøvsuger. Den er hemmeligheden bag et rent pillefyr. Den kan fås enten som en forsats til din normale støvsuger eller som en separat askestøvsuger med egen motor. Det sidste er absolut den bedste løsning. De fleste askestøvsugere til montering på en almindelig støvsuger slipper nemlig en del aske over i selve støvsugeren og det er langt fra godt for dennes sugeevne og motoren i støvsugeren.

Et godt bud på en askestøvsuger er denne prisvindende askesuger fra Husoghaveliv.dk. Den har egen motor og en god sugeevne. Det er vigtigt, hvis du vil bruge maskinen til at rense siderne på brændkammeret med. Samtidig kan den også nemt klare de små gløder, der oftest er i asken i bunden af brændkammeret.

Når du er færdig med at rense brændkammeret – husk ikke at suge de tændte træpiller med ud – kan du efterfølgende bruge askestøvsugeren til at støvsuge på og rundt om pillefyret med. Derved får du både tømt fyret for aske og gjort ordentlig rent omkring det, så du kan bibeholde et rent hjem på trods af træpillefyret.

Separator image Posted in Boligen.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *