Skal dit køkken renoveres eller indrettes – her er moden 2018/2019

Det er en ordentlig omgang, du kaster dig ud i, hvis du vil give dit køkken en make-over. En ting er, at der ofte er mange omkostninger forbundet med det, men det helt store problem er noget andet. Udfordringen er nemlig, hvordan det hele skal se ud, hvis du vil være med på moden i 2018/2019. Det er ikke bare lige til, og måske føler du dig lidt på udebane, når det kommer til at skulle renovere og indrette dit nye køkken. Er det tilfældet, kan du læse med her i artiklen, hvor vi ser nærmer på modetendenserne, så det bliver en tand lettere for dig, når du skal i gang med projektet.

Mørkere farver hitter

Det har længe været populært med et meget lyst køkken, og det kan stadig ende med at se rigtig flot ud, hvis køkkenet er en større del af hjemmet, som bliver kombineret med andre rum. På den måde kan det få hjemmet til at virke mere rummeligt og lyst. Dog skal du ikke altid gå med den lyse farve, for faktisk er det de mere mørke farver, der vinder frem på markedet. Grå, mørkeblå og sort er blevet utrolig populært til både bordplader samt skabe. Endvidere er mørkt træ blevet et enormt hit, og bestemt noget du kan overveje, om der vil gå i spænd med resten af hjemmet, da det i den grad vil give køkkenet noget kant. Generelt er matte farver et moderne valg, som giver noget stil samt ro over hjemmet, og noget du skal have in mente, når det nye køkken skal indrettes.

Gør køkkenet endnu mere rummeligt

Engang var køkkenet blot et sted, hvor du lavede mad, men sådan er det langt fra længere. Det er nu blevet til husets mest sociale rum, hvorfor nogle køkkentyper har fået titlen samtalekøkkener. Skal du bygge nyt, er det derfor oplagt at gå i den retning. Køkkenet skal ikke længere styres af kedelige overskabe og store emhætter – nej, nu skal der være åbne hylder og flotte lamper fra oven til at belyse det hele. For at give mere plads omkring køkkenet er der endvidere mange, som vælger at lave en ”Ø”, som bliver gjort til en funktionel arbejdsstation, hvor vask osv. bliver installeret. Øen er desuden en oplagt måde, hvorpå du kan sprede arbejdsopgaverne, så det ikke bliver trængt omkring kogepladen. Udover at Øen kan give mere plads, er det en vigtig ingrediens i ethvert samtalekøkken, da dine venner og familie kan samle sig om den, imens du forbereder dagens menu. På den måde er du stadig en del af samtalen, når maden bliver gjort klar, og det er noget, dine gæster vil sætte pris på.

Det er langt fra unormalt at mangle penge, når køkkenet skal bygges eller renoveres, hvilket betyder, at du skal ud på et lånemarked, og det kan være lidt uigennemsigtigt. Vil du vide mere om boliglån eller andre lån, der kan være en mulighed for dig, kan du læse mere på linket.

Held og lykke med renoveringen.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *