Søg rådgivning inden køb af bolig

Hvis man står og overvejer at investere i en bolig, er der en del punkter, man bør gøre sig bekendt med. Der er stor forskel på gode og dårlige investeringer, og ikke mindst på de økonomiske konsekvenser det kan have betydning for ens fremtidige økonomi. Derfor skal man først og fremmest gøre sig klart, hvilken type bolig der ville passe til ens temperament, økonomiske råderum og fremtidsplaner. Og hvilke eventuelle farer der er ved købet.

Tre spørgsmål om andelsboliger

Hvis man for eksempel gerne vil købe en andelsbolig, er der tre overordnede spørgsmål, man bør stille sig selv. Hvilke konsekvenser har det for køberen, hvis vurderingen af foreningens ejendom falder? Har foreningen optaget variabelt forrentede lån, der giver store rentestigninger i huslejen? Hvad sker der med andelshaverne, hvis foreningen kommer ud i økonomiske vanskeligheder? Disse spørgsmål kan være svære at svare på for den helt almindelige køber, der ikke kender til markedet eller er vant til at læse de dokumenter, der følger med et boligkøb. Derfor er det altid en god ide at alliere sig med en ekspert, en rådgiver, der kan hjælpe en på vej.

Falder vurderingen, falder salgsprisen

Advokater specialiserer sig i at læse sådanne dokumenter og kan derfor kalde sig eksperter på området. Hvis man ikke ved, hvad det vil sige, at vurderingen af ejendommen falder, kan man roligt slappe af, da advokaten, man har hyret, kan svare på alle store og små spørgsmål. Det er advokatens ansvar er guide køberen igennem købet og råde bedst muligt i forhold til investeringen. Hvis vurderingen af ejendommen falder, risikerer man at tabe penge ved et eventuelt salg af lejligheden. En advokat vil ofte kunne se allerede inden investeringen af andelskøbet, at denne ejendom er i mulige vanskeligheder. Det kan være grundet gæld i ejendommen eller større renovationsprojekter, der vil ramme dybere end bunden af fælleskassen.

Pas på de favorable lån

Hvis foreningen har optaget variabelt forrentede lån, risikerer man, at huslejen stiger, hvis renten stiger. Lånet kan sagtens se favorabelt ud, men der er ingen garantier med de variabelt forrentede lån, da renten kan stige og falde fra dag til dag. Den juridiske rådgiver vil være i stand til at se disse lån i dokumenterne for handlen, inden en underskrift falder og derved forklare konsekvenserne, inden en beslutning om køb er taget. Læs mere om advokatrådgivning her og overvej kraftigt om ikke en investering i solid, juridisk hjælp er pengene værd på den lange bane. Det er nemt at overse det der står med småt, hvis man ikke er trænet til at kigge efter det.

Solidarisk gæld

Hvis foreningen kommer ud i økonomiske vanskeligheder, vil det stå i vedtægterne for andelsforeningen, om andelshaverne hæfter solidarisk for ejendommens gæld. Særligt dette punkt er vigtigt at være opmærksom på, da man kan ende med at afsætte hele sin formue til foreningens eventuelle konkurs. Det vil være et dybt hul, der æder økonomien op. Og samtidig er boligen ikke til at sælge, da investeringen er for dårlig til, at andre ønsker at poste penge i den. Dog er det normal kutyme, at den enkelte andelshaver hæfter for sit indskud, altså prisen man har betalt for andelsboligen, og intet andet.

Der er mange flere underspørgsmål, som en advokat kan hjælpe med at forklare og forstå. En andelsbolig kan sagtens være en fantastisk investering, der bringer økonomisk vækst med sig. Derfor skal man ikke være skræmt for at købe en andelsbolig. Man skal blot gøre sig bekendt med, at købet kan have stor indflydelse på egen tilværelse. Og derfor ikke lade sig lokke uden at rådføre sig med en professionel rådgiver.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *